
Nye medlemmers aften
Ringkøbing Rotary Klub var denne aften inviteret indenfor hos Ringkøbing Landbobank, hvor vi blev budt velkommen af erhvervs direktør Claus Bo Hansen. Banken var en fantastisk vært og havde sørget for en særdeles hyggelige rammer om aftenen i deres deljlig lokaler.
Vi blev forkælet med lækker mad fra Kok Susgaard og udsøgte vine – så allerede fra start var stemningen både god og forventningsfuld.
Aftenens vært fra medlemsudvalget var Niels Kjær, som bød velkommen til Rotary-medlemmerne og ikke mindst til 9 gæster, der deltog for at opleve Rotary og måske blive kommende medlemmer. Vi håber, I fik et godt indtryk af fællesskabet.
Vores dygtige præsident Maria Braae gav derefter en inspirerende præsentation af Rotary Danmark og Rotary International. Hun fortalte om organisationens arbejde, værdier og de mange projekter, Rotary støtter rundt omkring i verden.
Herefter rejste både medlemmer og gæster sig på skift og gav en kort præsentation af sig selv – altid en hyggelig måde at lære hinanden lidt bedre at kende på.
Aftenens faglige indslag stod Dan Andreasen, bankens aktiechef, for. Han holdt et spændende oplæg om investering og de mange ups and downs på de finansielle markeder.
Dan kom naturligvis også ind på den ekstra turbulens, der er opstået efter Donald Trump igen er blevet præsident, hvilket har sat sit præg på markederne.
“Aktiemarkedet kan nogle gange minde lidt om en rutsjebane – men det er heldigvis stadig sjovere at sidde i forreste vogn end helt udenfor.”
Vi fik også et kig frem i tiden. Prognosen peger på, at renten kan stige omkring ½ procent det næste år og omkring 1 procent over de næste to år – noget både boligejere og investorer naturligvis følger med stor interesse.
En spændende og lærerig aften – og endnu et godt eksempel på, hvordan Rotary kan kombinere netværk, viden og godt selskab.
Tak til Ringkøbing Landbobank for en meget vellykket aften.